| Abstract |
Når et ungt menneske vælger videregående uddannelse efter at have gennemført en ungdomsuddannelse, har det betydning for resten af livet. Valget er med til at åbne en række døre på klem for mulige fremtidige jobs og karriereveje. Men det er også med til at lukke andre døre helt eller delvist. Samtidig har en række undersøgelser vist en tydelig sammenhæng mellemen persons uddannelsesbaggrund og for eksempel personens livsindkomst og generelle sundhed. Valget af videregående uddannelse kan således beskrives som et af de mest betydningsfulde valg der gøres i livet. På denne baggrund er rapports formål, at undersøge hvilke tanker om uddannelsesvalg unge mennesker gør sig i deres sidste halve år på ungdomsuddannelserne. Vælger de at starte på en videregående uddannelse umiddelbart efter, at de har gennemført deres ungdomsuddannelse, eller vælger de i stedet at holde et sabbatår? Og hvilke typer af uddannelse vælger de? Foråret 2020 er på mange måder anderledes end alle tidligere forår vi har haft i Danmark idet COVID-19 ramte landet. Dette har haft stor betydning for rigtig mange mennesker, herunder også landets gymnasieelever. Det betød helt konkret at skolerne overgik til onlineun-dervisning i stor udstrækning, og at eksamenerne ikke forløb som planlagt. Derudover må det også formodes at have fået en betydning for de kommende studenters tanker og overve-jelser vedrørende videregående uddannelse –både for de der havde planlagt at søge ind på en uddannelse umiddelbart i forlængelse af deres ungdomsuddannelse, og for de som havde planlagt at holde et sabbatår. I rapporten undersøger vi derfor ligeledes hvad COVID-19 har betydet for 3.g’ernes planer for valg af uddannelse og/eller sabbatår. Rapporten viser en høj grad af ukuelighed blandt de unge, som på trods af COVID-19 krisen i høj grad fastholder deres planer for uddannelse og sabbatår fra før nedlukningen til under nedlukningen. Der ses kun en meget lille stigning på 2 procentpoint i forhold til at ville tage en uddannelse lige efter gymnasiet, mens forventningen til længden af sabbatperioden er stort set uændret. Populariteten for sundhedsfaglige uddannelser heller ikke ud til at ikke ud til at have steget, selvom man kunne have forestillet sig, at COVID-19 havde medvirket til at øge interessen for disse fag. Meget tyder på, at eleverne vil forsøge at gennemføre deres planer om hhv. at holde sabbatår eller starte på en uddannelse inden for de rammer som krisen giver –også selvom rapporten viser, at de er usikre på deres muligheder for rejse, tage et højskoleophold eller få et job samt deres chancer for at komme ind på den uddannelse som de ønsker. Eleverne er derimod blevet lidt mere sikre på, hvilken uddannelse de vil vælge. Rapporten viser også, at COVID-19 ikke har fået eleverne til i særlig grad at opsøge de muligheder de har for at få vejledning om uddannelse og sabatår, hverken på skolen eller hos Studievalg.De overvejelser og spekulationer som COVID-19 har bragt med sig, har dog betydet, at mange elever har brugt deres netværk mere end hvad de ellers ville have gjort til at tale om planerne efter gymnasiet. Det gør sig dog mest gældende for elever, som har højtuddannede forældre. Fra politisk side prioriteres det, at holde uddannelsessystemet gratis og åbent for alle. Det betyder, at hvis man blot har et tilstrækkeligt højt karaktergennemsnit, så er alle veje åbne. Undersøgelser har dog vist, at eksempelvis elevernes socioøkonomiske baggrund har betyd-ning for elevernes uddannelsesvalg. En betydning som ikke blot kan forklares ud fra ele-vernes faglige formåen. I rapporten undersøger vi om 3.g’ernes uddannelsesbaggrund har en særskilt betydning for, om de vælger at læse videre umiddelbart efter, at de har gennem-ført deres ungdomsuddannelse, eller om de vælger sabbatår. Derudover undersøges det om uddannelsesbaggrund har betydning for elevernes valg af uddannelsesniveau. Og endelig om deres uddannelsesbaggrund har betydning for, hvor sikre de er i deres valg, og om valget har ændret sig i det halve år op mod afslutningen på gymnasiet. Rapporten viser, at elevernes forældrebaggrund har forholdsvis stor betydning for deres uddannelsesplaner. De elever som gerne vil starte direkte på en uddannelse efter gymnasiet, har i højere grad lavtuddannede forældre. Det er også i høj grad de elever med høje karakterer og elever fra HTX som vælger at starte direkte efter endt ungdomsuddannelse. Analyserne viser desuden, at de elever som er mest usikre på deres valg af uddannelse, har større sandsynlighed for at skifte mellem uddannelsesniveauer og fagområder i deres uddannelsesovervejelser, hvis deres forældre er lavtuddannede. Vi kan ikke fastslå, om det er COVID-19 eller tiden,der har betydning for de mønstre, og det er desuden vigtigt at pointere, at rapporten kun er et udtryk for et øjebliksbillede, samtat COVID-19-krisen og dens konsekvenser hele tiden ændrer sig.
|
